Vedtægter

 

§ 1

Navn og hjemsted

Klubbens navn er "Hesteklubben Equus". Dens hjemsted er Ny Aabenraa Kommune. Klubbens adresse er formandens eller kassererens adresse.


§ 2

F
ormål

Det er klubbens formål at tilbyde undervisning, konkurrencer, foredrag, skovtursridning, udflugter til ride- og hestearrangementer m.m.

Derudover arbejder klubben for at fremme kendskabet til hestens væsen og optimale trivsel.


§ 3

Tilknytning

Klubben er uafhængig og ikke tilknyttet rideskoler, hestepensioner og lign. Klubben afholder sine arrangementer, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Klubben er ikke medlem af Dansk Ride Forbund.


§ 4

Medlemmer

Klubben er for både børn og voksne.

Klubben kan ekskludere et medlem, hvis medlemmet optræder usportsligt/ukammeratligt i klubsammenhæng, eller hvis klubben får kendskab til, at medlemmet behandler heste i strid med gældende lovgivning. Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen. Beslutningen kan af medlemmet ankes til generalforsamlingen. Beslutningen bekræftes/forkastes på generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte.

Ind- og udmeldelse sker til kassereren.

Et medlem slettes automatisk som medlem af klubben, hvis han/hun ikke har indbetalt kontingent senest en måned efter forfald.


§ 5

Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af februar måned. Medlemmerne modtager skriftlig indkaldelse med dagsorden med mindst 14 dages varsel. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage inden generalforsamlingen.

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Forelæggelse af regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Valg til bestyrelsen og af bestyrelsessuppleanter

7. Valg af revisorer og revisorsuppleant

8. Eventuelt

Stemmeret har alle fremmødte medlemmer.

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved valg er afstemningen skriflig. Hvert stemmeberettiget medlem kan stemme på to kandidater til de enkelte poster.


§ 6

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller hvis mindst fem medlemmer indgiver skriftligt ønske herom med motiveret forslag til dagsorden. Indkaldelse foretages som til den ordinære generalforsamling.


§ 7

Bestyrelse

Bestyrelsen består af fire-seks medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Samtidig vælges en-to suppleanter. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer (skal være fyldt 18 år) og sekretær.

Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Klubben tegnes ved formand og kasserer.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg.


§ 8

Kontingent

Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Der er to kontingentkategorier: børn/unge indtil 18 år og voksne.


§ 9

Regnskab

Regnskabsåret følger kalenderåret. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Regnskabet revideres af to revisorer, der vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Der vælges en suppleant for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted.


§ 10

Vedtægtsændringer

Forslag til vedtægtsændringer fremlægges på en generalforsamling og kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.


§ 11

Klubbens opløsning

Opløsning af klubben kan kun vedtages af generalforsamlingen. Beslutning herom kan træffes på den ordinære generalforsamlng og kræver, at 3/4 af medlemmerne stemmer for. Kan en sådan majoritet ikke opnås på den ordinære generalforsamling, afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte.

Ved opløsning tilfalder et eventuelt overskud Hestens Værn.

Vedtaget på klubbens stiftende generalforsamling den 14. juni 2006.
Ændringer foretaget på generalforsamlingen 1. februar 2011.


Birgit Kongstedt
formand

Birte Purup Poulsen
dirigent

Hesteklubben Equus, Frudam 4, Gl.Skovbøl, 6200 Aabenraa mail: Hesteklubben.equus@hotmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net